René Svendsen-Tune tiltræder som midlertidig administrerende direktør for Nilfisk | Nilfisk
august 18, 2023

René Svendsen-Tune tiltræder som midlertidig administrerende direktør for Nilfisk


René Svendsen-Tune tiltræder fra 18. august som midlertidig administrerende direktør for Nilfisk efter, at Torsten Türling besluttede at fratræde hans stilling af familiemæssige årsager.

Kategorier: Nyhedsartikler Nyheder

Nilfisks bestyrelse har udnævnt næstformanden René Svendsen-Tune som midlertidig administrerende direktør. René har været en del af Nilfisks bestyrelse siden 2017 og næstformand siden 2021. René trådte tilbage fra en stilling som administrerende direktør i GN Store Nord A/S and GN Audio i januar 2023.

- Jeg glæder mig over at kunne træde til i en periode, hvor Nilfisk har brug for en til at køre forretningen videre helt som planlagt. Torsten og hans team har gjort et fantastisk stykke arbejde som arkitekt og iværksætter af strategien ’Business Plan 2026’, og vi i bestyrelsen er kede af at se ham gå. Nu skal vi have rekrutteret en ny administrerende direktør, men indtil da er jeg glad for at kunne benytte min erfaring til at sikre fortsat fremdrift i forretningen, siger René Svendsen-Tune midlertidigt administrerende direktør for Nilfisk.

Torsten Türling meddelte i juni, at han ønskede at træde tilbage af familiemæssige årsager. Torsten har efterfølgende bedt bestyrelsen i Nilfisk om at fritage ham fra hans rolle. Det har bestyrelsen imødekommet, og han er derfor stoppet med øjeblikkelig virkning.

Rekrutteringen af en ny administrerende direktør forløber fortsætter og forløber som planlagt.

Pressekontakt
Nynne Jespersen Lee
Head of Corporate Communication
T: +45 42310007
M: njespersen@nilfisk.com

Om Nilfisk
Nilfisk blev grundlagt i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker.
I dag er virksomheden en førende global leverandør af professionelle rengøringsmaskiner og tjenester. Mere end 90 procent af salget er til professionelle, mens den resterende del af forretningen rettet mod forbrugere dækker gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.
Nilfisks produkter og tjenester sælges i mere end 100 lande og produceres på 9 produktionsfaciliteter over hele kloden. De største produktionsfaciliteter er i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina.
Et samlet antal på ca. 4.700 medarbejdere skabte i 2022 en omsætning på 1.069,5 mEUR.
Det største enkeltmarked er USA, der dækker 30% af omsætningen efterfulgt af Frankrig (11%), Tyskland (10%), Storbritannien (5%) og Danmark (4%)

Se flere artikler

Bliv inspireret af vores andre artikler.

februar 15, 2024

Nilfisk rapporterer solid fremgang på en række finansielle KPI’er og bæredygtighedsmål

Nilfisk, en førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, leverer årsregnskab for 2023 med en omsætning på 1.033…

Nyhedsartikler Nyheder
november 16, 2023

Q3 2023 regnskab: Nilfisks service- og forbrugerforretning driver væksten

Nilfisk, en førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, leverer resultat for tredje kvartal 2023. Regnskabet v…

Nyhedsartikler Nyheder
oktober 25, 2023

Nilfisk er flyttet til nyt hovedkontor i det centrale København

I dag flytter Nilfisk ind i sit nye hovedkontor i Nordhavn. Det nye hovedkontor afspejler Nilfisks position som en innovativ, international…

Nyhedsartikler Nyheder
august 18, 2023

Halvårsregnskab 2023: Strategiske prioriteter skaber vækst for Nilfisk

Nilfisk leverer en omsætning på 276,5 millioner euro i årets første to kvartaler. Det svarer til en solid organisk vækst på 4,3 procent. EBI…

Nyhedsartikler Nyheder
maj 17, 2023

Nilfisk leverer Q1 regnskab: Stærk pengestrøm og resultater på niveau med virksomhedens forventninger

Nilfisk leverer en omsætning for første kvartal i 2023 på 256,4 millioner euro på niveau med forventningerne og bekræfter sine forventninger…

Nyhedsartikler Nyheder
februar 23, 2023

Nilfisk fortsætter væksten trods øgede udfordringer

Nilfisk – der er førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og serviceydelser – præsenterer helårsresultat for 2022 med en…

Nyhedsartikler Nyheder