Nilfisk rapporterer solid fremgang på en række finansielle KPI’er og bæredygtighedsmål | Nilfisk
februar 15, 2024

Nilfisk rapporterer solid fremgang på en række finansielle KPI’er og bæredygtighedsmål


Nilfisk, en førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, leverer årsregnskab for 2023 med en omsætning på 1.033,6 mEUR og solid fremgang på en væsentlig række finansielle forretnings-KPI’er. Den organiske omsætningsvækst var -0,3% og i tråd med selskabets forventninger.

Kategorier: Nyhedsartikler Nyheder

Nilfisk præsenterer sit årsregnskab for 2023 med en omsætning på 1.033,6 mEUR sammenlignet med 1.069,5 mEUR i 2022. Faldet var hovedsageligt drevet af valutakurseffekter. Nilfisk leverede solid fremgang inden for de fleste forretnings-KPI’er, herunder væsentlig udvidelse af bruttomarginen, stærke pengestrømme, en markant reduktion af den nettorentebærende gæld og dermed også lavere gearing.

Serviceforretningen leverede stærk vækst, mens en svag efterspørgsel i EMEA samt i Nordamerika påvirkede salget af rengøringsudstyr negativt. Den organiske vækst for 2023 var -0,3 %, og EBITDA-marginen før særlige poster var 12,8 %, begge i overensstemmelse med Nilfisks forventninger til 2023.

CEO i Nilfisk, René Svendsen-Tune, kommenterer på årets resultat:

”Nilfisk sluttede året med betydelig fremgang på de fleste forretnings-KPI’er og acceptable resultater for 2023. Vi så vækst på tværs af forretningen, for eksempel i LATAM og APAC, og Serviceforretningen voksede fortsat.”

 

Solid vækst i Serviceforretningen
En strategisk prioritet i Nilfisks Business Plan 2026 er Serviceforretningen, som voksede 5,5 % organisk i 2023 drevet af en solid efterspørgsel.

”Serviceforretningen fortsatte med at nyde godt af vores strategiske fokus og solide kundeefterspørgsel, og vi ser potentiale for at udvide denne forretning yderligere i løbet af de kommende år,” siger administrerende direktør i Nilfisk, René Svendsen-Tune.

 

Solide fremskridt inden for de fleste forretnings-KPI’er
Nilfisk leverede en markant stigning på bruttomarginen til 40,9 % for året, en stigning fra 39,5 % i 2022. Stigningen var drevet af prisdisciplin, gunstigt produktmix og omkostningskontrol, der opvejede inflationen på råvarer og arbejdskraft.

Derudover gennemførte Nilfisk omkostningstiltag, der leverede den forventede reduktion på 10 mEUR i de strukturelle omkostninger i 2023. De strukturelle tiltag giver samtidig et solidt udgangspunkt for 2024.

De frie pengestrømme blev mere end fordoblede fra 2022 og nåede 115,2 mEUR i 2023. Nettogælden blev væsentligt reduceret med 72,5 mEUR til 252,2 mEUR, og gearingen faldt fra 2,3x til 1,9x. Gearing er nu inden for Nilfisks langsigtede målsætning.

 

Støt fremgang med Business Plan 2026 og store skridt inden for bæredygtighed
I 2023 leverede Nilfisk støt fremgang med Business Plan 2026. Samtidig fortsatte Nilfisk med at investere og sikre et stærkt fundament for langsigtet bæredygtig vækst, og bekræfter sammen med årsregnskabet de finansielle målsætninger for Business Plan 2026 og bæredygtighedsmålene for 2030.

Med regnskabet offentliggør Nilfisk endvidere en ny og mere ambitiøs diversitetsmålsætning, og implementerer derigennem ny dansk regulering på området. Målet er at øge andelen af kvinder i topledelsen til 34% i 2026. Det tidligere mål var 25 % kvinder i senior-ledelseslaget. Derudover har Nilfisk tilføjet et nyt, langsigtet mål om lige repræsentation i topledelsen i 2030.

Nilfisk gjorde også væsentlige fremskridt med at reducere Scope 1, 2 og Scope 3 drivhusgasemissioner i 2023 og opnåede en 16 % reduktion i Scope 1 og 2 fra 2019 (10 % i 2022) og en 25 % reduktion i Scope 3 (anvendelse af solgte produkter) fra 2021 (11 % i 2022).

Evovadis tildelte Nilfisk Sølvmedalje i 2023 med 65 ud af 100 point, hvilket er 20 point over gennemsnittet i branchen.

Administrerende direktør i Nilfisk, René Svendsen-Tune, udtaler:

"2023 var et år med fremskridt. Vi har bygget et stærkt fundament for at sikre fremdrift med eksekveringen af ​​Business Plan 2026 de kommende år.

Særligt inden for bæredygtighed leverer vores tiltag resultater før oprindeligt planlagt. Vi har accelereret indsatsen for at reducere emissioner og øge kønsdiversiteten. Effekten af indsatsen for at reducere Scope 1, 2 og Scope 3 drivhusgasemissioner tog et solidt skridt fremad i 2023, og vi er godt på vej til at levere vores 2030 Science Based Targets."

Udsigterne for 2024
Den organiske omsætningsvækst ventes at ligge i intervallet 3% til 6% for 2024, og EBITDA-marginen før særlige poster ventes at ligge i intervallet 13% til 15%.

Niveauet for CAPEX forventes omkring 4% af omsætningen, med mere end halvdelen af beløbet målrettet investeringer i produkter.

Nøgletal

mEUR

FY 2023

FY 2022

Q4 2023

Q4 2022

Omsætning

1,033.6

1,069.5

252.9

270.3

Organisk vækst

-0.3%

4.9%

-2.9%

2.3%

Bruttomargin

40.9%

39.5%

41.8%

40.0%

Faste omkostninger

351.4

342.5

86.3

84.7

Omkostningsration

34.0%

32.0%

34.1%

31.3%

EBITDA før særlige poster

132.4

140.8

35.1

39.5

EBITDA-margin efter særlige poster

12.8%

13.2%

13.9%

14.6%

CAPEX ratio

3.0%

2.5%

4.3%

3.3%

Frie pengestrømme

115.2

54.5

32.2

48.4

Nettorentebærende gæld

252.2

324.7

252.2

324.7

Finansiel gearing

1.9

2.3

1.9

2.3

Læs den fulde rapport

Pressekontakt
Nynne Jespersen Lee
Head of Communication & Media Relations
T: +45 42310007
M: njespersen@nilfisk.com

 

Om Nilfisk
Nilfisk blev grundlagt i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker. I dag er virksomheden en førende global leverandør af professionelle rengøringsmaskiner og tjenester. Mere end 90 procent af salget er til professionelle, mens den resterende del af forretningen rettet mod forbrugere dækker gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.

Nilfisks produkter og tjenester sælges i mere end 100 lande og produceres på 9 produktionsfaciliteter over hele kloden. De største produktionsfaciliteter er i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina. Et samlet antal på ca. 4.700 medarbejdere skabte i 2023 en omsætning på 1,033.6 mEUR. Det største enkeltmarked er USA, der dækker 30% af omsætningen i 2023, efterfulgt af Tyskland (14%), Frankrig (10%), Danmark (6%) os Storbritanien (4%).

Se flere artikler

Bliv inspireret af vores andre artikler.

april 25, 2024

Nilfisk lancerer støvsuger fremstillet af 30 % plastaffald fra forbrugere

Nilfisk flytter grænserne i rengøringsbranchen ved at introducere sin første støvsuger, der er fremstillet af genanvendt plast. Støvsugeren…

Nyhedsartikler Nyheder Produktlanceringer
december 17, 2023

Nilfisk rekrutterer ny administrerende direktør med dokumenteret erfaring i at vækste virksomheder

Jon Sintorn, en svensk statsborger med omfattende erfaring inden for ledelse, tiltræder som administrerende direktør for Nilfisk. Efter en g…

Nyhedsartikler Nyheder
oktober 25, 2023

Nilfisk er flyttet til nyt hovedkontor i det centrale København

I dag flytter Nilfisk ind i sit nye hovedkontor i Nordhavn. Det nye hovedkontor afspejler Nilfisks position som en innovativ, international…

Nyhedsartikler Nyheder
august 18, 2023

René Svendsen-Tune tiltræder som midlertidig administrerende direktør for Nilfisk

René Svendsen-Tune tiltræder fra 18. august som midlertidig administrerende direktør for Nilfisk efter, at Torsten Türling besluttede at fra…

Nyhedsartikler Nyheder
august 18, 2023

Halvårsregnskab 2023: Strategiske prioriteter skaber vækst for Nilfisk

Nilfisk leverer en omsætning på 276,5 millioner euro i årets første to kvartaler. Det svarer til en solid organisk vækst på 4,3 procent. EBI…

Nyhedsartikler Nyheder
maj 17, 2023

Nilfisk leverer Q1 regnskab: Stærk pengestrøm og resultater på niveau med virksomhedens forventninger

Nilfisk leverer en omsætning for første kvartal i 2023 på 256,4 millioner euro på niveau med forventningerne og bekræfter sine forventninger…

Nyhedsartikler Nyheder