Samarbejde mellem menneske og maskine: Hils på din nye kollega | Nilfisk
februar 07, 2018

Samarbejde mellem menneske og maskine: Hils på din nye kollega



Robotterne er på vej – også i rengøringsbranchen. Autonome rengøringsløsninger – populært kaldet rengøringsrobotter – anses for at være den næste store forandring, der kan give øget produktivitet og højere pålidelighed. ​

Det er ikke underligt, at robotteknologi er et populært samtaleemne inden for professionel rengøring. Men sammen med al begejstringen kommer der også spørgsmål. Hvordan vil autonome rengøringsløsninger påvirke arbejdspladsen? Hvilke opgaver kommer de selvkørend​e maskiner til at udføre? Og hvad kommer de nye teknologier til at betyde for rengøringsoperatørerne? Disse spørgsmål prøver vi at besvare i denne artikel.

To strømninger
Der er groft sagt to strømninger inden for opfattelsen af, hvordan robotteknologier vil påvirke fremtidens arbejdsplads.
Optimisterne er sikre på, at robotter vil føre til stigninger i produktiviteten og skabe nye arbejdspladser på tværs af de forskellige brancher. Pessimisterne mener, at robotter vil overtage arbejdet og gøre de nuværende medarbejdere overflødige.

Melonee Wise hører til optimisterne.Hun er endnu ikke 40 år, men har allerede været med til at grundlægge to robotteknologiske virksomheder og modtaget flere internationale anerkendelser for at være blandt de førende, unge innovatører inden for robotteknologi. I en artikel i Time Magazine beskriver hun en lys fremtid for "samarbejdende robotteknologi", hvor robotter udfører opgaver, som mennesker enten ikke kan eller gerne vil undgå. Hun sammenligner robotteknologien med pc'erne, som også skabte utryghed i begyndelsen, men i sidste ende gav øget produktivitet og skabte økonomisk vækst og flere arbejdspladser.

Blandt pessimisterne er Martin Ford, forfatter til "Robotternes fremmarch:Teknologien og truslen om en fremtid uden arbejdspladser".I artiklen i Time Magazine citeres han for, at "teknologien vil komme til et punkt, hvor den overtage en meget stor del af de rutineprægede og forudsigelige job i økonomien.Det er virkelig mange arbejdspladser".(Kilde:Time Magazine, "Will Robots in the Workplace Destroy Our Future?").

Inden for rengøringsindustri vil det realistiske fremtidsscenarie sandsynligvis ligge et sted mellem Wise og Ford.

Samarbejde mellem menneske og maskine
Franziska Kirstein fra robotvirksomheden Blue Ocean er ekspert i samspillet mellem menneske og maskine.Hun forudser, at servicerobotter (f.eks. autonome rengøringsmaskiner) sandsynligvis vil komme til at arbejde sammen med mennesker i stedet for helt at erstatte dem.

"Teknologien er ikke tilstrækkeligt moden endnu. I dag har autonome maskiner stadig flere muskler, end de har hjerne.Det vil selvfølgelig ændre sig med tiden, men autonome maskiner har stadig brug for mennesker til at hjælpe dem med at udføre deres opgaver", forklarer hun og fortsætter:
"Jeg tror, at servicerobotter og mennesker vil arbejde side om side i stedet for at ære adskilt fra hinanden. Maskinerne vil udføre de gentagne opgaver, og mennesker vil udfører de mere kvalitative opgaver.Vi ser også, at mennesker bevæger sig gennem værdikæden til stillinger, der er mere værdiskabende", forklarer Franziska Kirstein.

For rengøringsbranchen udmønter det sig i øget produktivitet, hvor de nyeste, autonome rengøringsløsninger kan håndtere tunge, rutineprægede opgaver som f.eks. rengøring af gulve i sportshaller, lufthavne, butikker m.m., hvor de kan arbejde i mange timer ad gangen uden at gå ned i effektivitet.Operatører frigøres til mere komplekse opgaver.

Franziska Kirstein forklarer:
"Nogle opgaver er vanskelige for autonome maskiner.Finde steder med ekstra støv.Nå op i højderne.Vurdere behov for ekstra rengøring.Kort sagt handler det om, at en vurdering af komplekse sammenhænge og evnen til at træffe beslutninger ud fra dette input kræver store mænger computerkraft.Derfor er det så vigtigt at have robotter og mennesker til at arbejde side om side – fordi de supplerer hinanden."  
Sådan vil mennesker og autonome rengøringsmaskiner supplere hinanden:

MedarbejderneAutonome maskiner
Kvalitative opgaver
Vurdering af en kompleks sammenhæng
Vurdering af behov for rengøring
Finde ekstra støv/snavs
Nå op i højderne
Gentagne og tidskrævende opgaver
Pålidelig og forudsigelig ydeevne
Sikre ensartethed i rengøringen
Opgaver, som ikke er ergonomiske
Opgaver, som er farlige
Opgaver, der kræver megen gang og mange løft
Indsamling af data
​​​​​​​​​​​

Se flere artikler

Bliv inspireret af vores andre artikler.