Bekæmp allergier med HEPA-filtre | Nilfisk
januar 30, 2018

Bekæmp allergier med HEPA-filtre


Kategorier: Bedste praksis

Allergier?
Hvordan skal de håndteres?
Find ud af, hvordan du kan fjerne kilder til allergi i hjemmet ved hjælp af støvsugere med HEPA-filtre.

En allergi er en skadelig immunreaktion i kroppen over for et stof, der generelt er ufarligt for de fleste mennesker.
Nogle af de mest almindelige allergener er: Pollen (fra træer, buske og græs), der sender meget små partikler ud i luften. Dyrehår og dyreskæl. Når dyr slikker sig, kommer der spyt på pels og fjer, som kan udtørres og blive sendt ud i luften. Husstøvmider. Mikroskopiske insekter, der lever i madrasser, lagner, puder, tæpper m.m. og lever af støv fra de millioner af døde hudceller, som vores krop afgiver hver eneste dag.

Den mest indlysende måde til at undgå allergener er at undgå dem, men det er ikke altid en mulig løsning.
Forbedret renlighed er på den anden side et realistisk middel til at fjerne eller reducere allergener og vores udsættelse for dem. Især kan brugen af støvsugere ​med HEPA-filtre (High Efficiency Particle Arresting, højeffektiv partikelblokering) have en betydelig, positiv virkning på allergier.

HEPA-filtre fremstilles af fibervæv uden noget særligt mønster.
Fibrene er fremstillet af lag af cellulose, syntetisk materiale eller glas.
Takket være deres opbygning kan HEPA-filtre opfange mikroskopiske partikler som for eksempel pollen, dyreskæl og støvmider og derved fjerne disse kendte allergener fra både overflader og luften.



Støvsugere uden HEPA-filtre fanger normalt også disse meget små partikler, men de kommer ud i luften igen fra luftstrømmen i udsugningen, fordi filtrene simpelthen ikke kan opfange og holde fast i disse partikler.

HEPA filtre er så effektive til at fjerne de fine partikler, som kan være skadelige for helbredet, at mange industrier, for eksempel bil-, medicinal- og sundhedsindustrien, bruger industristøvsugere med HEPA-filtre for at holde luften så fri for støv og partikler som muligt.

Støvsugere med HEPA-filtre kan uden videre fås i både de private, kommercielle og industrielle markeder.
De har tendens til at være dyrere end støvsugere med standardfiltre, men samtidig er de mere effektive, og de garanteres at opfange op til 99,97 procent af selv de allermindste partikler.​​​
​​
​​​​​
Se flere artikler

Bliv inspireret af vores andre artikler.