Energi bliver en dyrere og dyrere ressource. Tager du de rigtige skridt, der kan holde dine rengøringsomkostninger under kontrol? | Nilfisk

Energi bliver en dyrere ressource.

Tager du de rigtige skridt for at holde dine rengøringsomkostninger nede?

Det virker selvmodsigende at ville opretholde høje rengøringsstandarder, samtidig med at man vil leve op til høje bæredygtighedsmål og at sænke sine energiomkostninger. Ikke desto mindre er det den ambition, folk vil forvente fremover.

Højere effektivitet reducerer spild

“Vi oplever tit, at de rengøringsmaskiner, folk bruger til at udføre rengøringsopgaver med til daglig, kører for fuld kraft, selvom man kunne opnå samme resultater med lavere maskinkraft. Det er det perfekte scenarie for energispild, når man på den måde lader sine rengøringsmaskiner yde mere end nødvendigt,” forklarer Martin Troelsgaard, Head of Insights hos Nilfisk.

“Vi ved fra kundeinterviews, at det i sidste ende er kvaliteten af rengøringen, der betyder mest for operatørerne af rengøringsmaskinerne. Så de skruer ofte helt op for vandtrykket, børstetrykket og mængden af rengøringsmiddel for at opnå perfekte rengøringsresultater. De har den bedste intention om at gøre så effektivt rent som muligt, men de ender måske med at bruge unødvendig meget energi og unødvendig mange ressourcer på at opnå de ønskede resultater.

En rengøringsmaskine fra Nilfisk har indbyggede ECO-funktioner, der hjælper med at spare på ressourcerne, samtidig med at de sikrer, at rengøringsstandarden forbliver høj.”

Effektiv rengøring skal også være bæredygtig rengøring

Når det handler om effektivitet, kæmper producenterne i rengøringsbranchen om at tilbyde intelligent og effektiv teknologi, der også gør det nemt for kunderne at opnå deres bæredygtighedsmål. Det er Nilfisks ambition, at alle nye produkter, der udvikles og lanceres på markedet, har potentiale til at reducere energiforbruget med helt op til 25% sammenlignet med tidligere produkter. “Når du vælger en producent af rengøringsmaskiner, bør du stille krav om, at bæredygtig brug af ressourcer, rengøringseffektivitet og energibesparelser går hånd i hånd,” fortsætter Martin Troelsgaard.

Miljøvenlig og omkostningseffektiv

Derudover er Nilfisk også i fuld gang med drastisk at reducere kundernes CO 2-udledning i forbindelse med rengøring med 48% inden 2030. Disse bestræbelser vil reducere driftsomkostningerne og samtidig rykke kunderne ud i overhalingsbanen på vejen mod bæredygtighed.

“I hårde økonomiske tider er man nogle gange nødt til at træde et skridt tilbage og genoverveje tingene for at sikre, at man ikke overser muligheder for at effektivisere”, afslutter Martin Troelsgaard.

Uanset om du driver virksomhed inden for lager og logistik, detailhandlen eller industrien eller har et rengøringsfirma, er der ikke noget bedre tidspunkt end her og nu til at gennemgå din rengøringsstrategi for at sikre, at du får mest muligt ud af de rengøringsmaskiner, du bruger hver dag. Bæredygtighed, effektivitet og lavere omkostninger er inden for rækkevidde.

Low energy cleaning

Clean is Changing

Let's change it for the better.