Brands under Nilfisk Gruppen

Nilfisk Gruppen har en stærk portefølje af anerkendte brands.

Nogle af vores brands går over 100 år tilbage og dækker en bred vifte af rengøringsopgaver og kundebehov. Nilfisk Gruppen har i alt 20 brands. Ud over vores to globale mærker, Nilfisk og Viper, har vi en række stærke regionale og lokale varemærker.

Se hele porteføljen her og læs mere om de enkelte mærker.


​​​​

 

 

Nilfisk er vores globale premium brand, der er kendt for gulvrengøringsmaskiner, driftsikre højtryksrensere, industristøvsugere og udendørs renholdningsudstyr af høj kvalitet samt et bredt udvalg af pålidelig eftersalgsservice til den professionelle rengøringsindustri. Vores støvsugere og højtryksrensere til private markedsføres også under navnet Nilfisk. Nilfisk brandet har været kendt på markedet siden 1906. I dag sælges Nilfisk produkterne både direkte via vores egne salgsselskaber og gennem et stærkt, globalt netværk af forhandlere, der i alt dækker over 100 markeder.

​​
​​​​

 

 

Viper blev opkøbt af Nilfisk Gruppen i 2007 med det formål at styrke vores mid-market tilstedeværelse indenfor professionelt rengøringsudstyr. Både dengang og nu er Viper kendt for at levere driftsikre, brugervenlige og vedligeholdelsesvenlige gulvrengøringsmaskiner med den bedst mulige kvalitet til prisen. Viper produkterne sælges globalt og primært gennem forhandlere.

​​
​​​​

 

 

Den amerikanske virksomhed “Advance Machine Company” blev overtaget af Nilfisk Group i 1994. Dermed øgede Nilfisk markant sin markedsandel i premium markedet for professionel rengøringsudstyr i USA. Advance Machine Company ændrede i 2017 navn til "Advance by Nilfisk", og virksomheden markedsfører et komplet sortiment af gulvrengøringsmaskiner.

​​
​​​​

 

 

Clarke fremstillede oprindelig maskiner til sandblæsning og restaurering af bardiske lavet af træ. I dag er Clarke i USA kendt for at levere robuste, driftsikre og pålidelige gulvrengøringsmaskiner til en lang række kommercielle markeder. I 1998 blev Clarke en del af Alto Group, som senere blev overtaget af Nilfisk Gruppen.

​​
​​​​

 

 

Pressure-Pro er en førende producent af højtryksrensere i USA. Virksomheden startede i Florida i 1994 og blev overtaget af Nilfisk Gruppen i 2015. I dag tilbyder virksomheden et komplet sortiment af professionelle højtryksrensere.

​​
​​​​

 

 

Hydro Tek producerer industrihøjtryksrensere og har base i USA. Hydro Tek startede i 1984 og blev overtaget af Nilfisk Gruppen i 2015. Porteføljen af avancerede industrihøjtryksrensere er fremstillet af rustfrit stål med mulighed for kundetilpasset modulopbygning og et udvalg af avanceret tilbehør.

​​
​​​​

 

 

I 1971 var HydraMaster den første virksomhed i USA, der solgte bilmonterede tæpperensere. Virksomheden blev en del af Nilfisk Gruppen i 2009, og i dag er brandet anerkendt som førende producent af vognmonterede rengøringssystemer, tilbehør og rengøringsmidler.

​​
​​​​

 

 

WAP, der var en af Tysklands første producenter af rengøringsudstyr, leverer højtryksrensere og gulvrengøringsmaskiner til udvalgte markeder globalt. I 1998 blev WAP en del af Alto Group, som blev overtaget af Nilfisk Gruppen i 2004.​

​​
​​​​

 

 

Nilfisk FOOD betjener kunder i fødevareindustrien. Nilfisk FOOD tilbyder et specialsortiment af lavtryksrensere og er globalt kendt som leverandør af løsninger og systemer skræddersyet til fødevareindustriens særligt strenge krav.

​​
​​​​

 

 

DEN-SIN tilbyder et bredt sortiment af ultrahøjtryksrensere op til 2500 bar specielt til industrier som søfart, byggeri og anlæg, automobilbranchen og kraftværker. DEN-SIN var en del af Alto Group, som blev overtaget af Nilfisk Gruppen i 2004.​

​​
​​​​

 

 

CleanMaster er en del af HydraMaster og omfatter et specifict sortiment af rengøringsmidler til HydraMaster tæpperenserne. 

​​
​​ ​​​​

 

 

Den amerikanske virksomhed Hot2Go tilbyder en serie af varmtvandsrensere, der er konstrueret til krævende opgaver i industrien. Alle produkter er skræddersyet til industrisegmentet og designet til at klare selv de sværeste rengøringsopgaver.​

​​
​​ ​​​​


Den australske virksomhed Kerrick blev grundlagt i 1937 og overtaget af Nilfisk Gruppen i 2015. Virksomheden specialiserer sig i rengøringsudstyr til virksomheder og industri. Kerrick tilbyder et bredt sortiment af støvsugere, højtryks- og ultrahøjtryksrensere samt kundetilpassede løsninger.


​​
​​ ​​​​

 

 

Alto Group blev grundlagt i 1998 ved en fusion af 10 globale mærker inden for rengøringsindustrien. I 2004 blev Alto Group overtaget af Nilfisk Gruppen for yderligere at styrke Nilfisk markedspositionen. ALTO brandet benyttes stadig på udvalgte markeder, hvor det står for højtryksrensere af høj kvalitet til mange forskellige typer industrivirksomheder.


​​
​​ ​​​​


Floor Cleaning Machines Ltd, også kaldet Contractor, er en af de førende leverandører af reparation og forebyggende vedligeholdelse på markedet i Storbritannien. Contractor sælger primært til rengøringsfirmaer og detailhandelskunder i hele Storbritannien og tilbyder komplette serviceaftaler for vedligeholdelse af gulvplejemaskiner. Contractor blev overtaget i 2015 med det formål at udvide udbudet af serviceprodukter til markedet i Storbritannien.


​​
​​ ​​​​

 

 

Magnum er et premium brand indenfor industrihøjtryksrensere designet til eksklusiv distribution gennem brick and mortar-distributører.

​​
​​ ​​​​

 

 

Virksomheden blev oprindelig etableret under navnet Doug Tolson Engineering, og da Nilfisk Gruppen overtog virksomheden i 2007 skiftede den navn til Nilfisk DTE. DTE er baseret i Storbritannien med speciale i fremstilling, service og udlejning af højtryksrensere til industrien. DTE råder over en af de største maskinparker af industrielle højtryksrensere til udlejning i hele Storbritannien.


​​
​​ ​​​​

 

 

I over 50 år har Gerni været en af de førende virksomheder inden for udvikling af højtryksrensere til både private og virksomheder. Virksomheden blev overtaget af Nilfisk Gruppen i 1988, og med overtagelsen blev Nilfisk for første gang producent af højtryksrensere. Gerni er fortsat et stærkt lokalt brand i Australien.


​​
​​ ​​​​

 

 

Tyrkiske Rottest leverer professionelle mid-market højtryksrensere. Produkterne er kendt for høj driftsikkerhed og brugervenlighed. Nilfisk Gruppen overtog eneretten til salg og distribution af produkterne samt 50% af produktionsvirksomheden Rottest i 2013.


​​
​​ ​​​​

 

Nilfisk Gruppen overtog i 2010 Plataforma, der er en brasiliansk producent af gulvrensemaskiner


​​
​​ ​​​