Historie

Nilfisk har en lang, stolt historie, der går over 100 år tilbage

I 2016 kan Nilfisk officielt fejre 110 års jubilæum. Virksomheden blev grundlagt i 1906 i et baggårdsværksted i København af den unge ingeniør og motorentusiast P. A. Fisker. 

Peder Andersen Fisker havde et stærkt ønske om at opnå viden og en ambition om at skabe en global virksomhed, hvor han kunne udnytte teknologiens muligheder, og dette var drivkraften bag hans etablering af virksomheden for 110 år siden. Den virksomhed, han grundlagde, var Nilfisk.

Her 110 år senere er det stadig den samme tro på nyskabende teknologi og ønsket om at tænke stort, der driver Nilfisk. Vi er en af verdens førende leverandører af professionelt rengøringsudstyr. Vi er ca. 5.500 medarbejdere i 45 lande over hele verden, og vi er alle en del af den stærke arv med mere end 110 års erfaring og ekspertise inden for rengøring.

Læs mere i denne jubilæumsbrochure, som fører dig igennem højdepunkterne fra de sidste 110 år med en masse billeder, citater og minder fra dengang til nu.


 
 
Baseret på grænseløs nysgerrighed​

Prøv at forestille dig, hvordan det ville være at gøre rent derhjemme efter en stor fødselsdagsfest – uden brug af støvsuger. Tænk blot tilbage på dengang, hvor møbler og tæpper måtte bankes fri for støv med håndkraft, og da børster, koste og klude var de eneste rengøringsredskaber, man havde. P.A. Fisker, Nilfisk grundlægger, blev født på den tid.

P.A. Fisker var uddannet elektroingeniør og elskede alt, hvad der havde med motorer at gøre. Han grundlage virksomheden i 1906 og begyndte at producere motorer til at drive kaffemøller, maskinværktøj, ventilatorer og bor. Hans vision var fra begyndelsen at skabe et internationalt firma, der skulle sælge produkter til hele verden. Det store gennembrud kom, da han udviklede en støvsuger, der kun vejede 17,5 kg og kunne betjenes af bare én person! På den tid var andre støvsugere kæmpestore og krævede fire personer eller flere at betjene, så Nilfisk C1-støvsugeren var intet mindre end en revolution.

Den dag i dag står samme geniale konstruktion fra de første støvsugere stadig til troende. Rengøringsmaskiner er fortsat en enkel og effektiv løsning på et tilbagevendende problem – ting bliver snavsede og skal rengøres uden alt for meget besvær.

Ekspansion og vækst

Nilfisk voksede stødt og roligt gennem årene, men udviklingen tog virkelig fart fra slutningen af 1980’erne.

Her blev virksomheden en del af NKT-koncernen, og de nye ejeres fokus og drivkraft bevirkede, at Nilfisk tog et stort skridt fremad. Siden da er det blevet vores mål at være en af de største, globale aktører på markedet for professionelt rengøringsudstyr. Opkøbet af en lang række mindre virksomheder har gjort det muligt at udvide produktprogrammet og komme ind på nye markeder, og Nilfisk er nu repræsenteret i alle dele af verden med rengøringsløsninger, der dækker ethvert behov.

P.A. Fisker ville have været en stolt mand i dag. Hans vision er blevet til virkelighed.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Nilfisk historie – 100 år i 2006

 


​​​​​​​​






​​