Fællesbo i Herning - Kundeportræt

Koordineret maskinpark giver godt samarbejde
Boligselskabet Fællesbo i Herning er opdelt i fem grupper, som i kraft af mange ens Nilfisk-Egholm maskiner samarbejder om maskinpark og udveksler redskaber. Det øger effektiviteten og sparer omkostninger

Boligselskabet Fællesbo i Herning arbejder på at blive bedre til at samarbejde på tværs af afdelinger og grupper. Én af forudsætningerne for effektivt samarbejde er en koordineret maskinpark, og Fællesbo er nu oppe på 20 City Ranger 2250 fra Nilfisk-Egholm.

- Nogle redskaber som eksempelvis klippebord har vi til alle maskiner, men vi behøver ikke en kantskærer til alle maskiner. Der kan vi sagtens deles om færre, siger ejendomsfunktionærerne Klaus Olesen og Thomas Madsen fra Afdeling Sønderager i Gruppe Vest. Afdelingen har lige nu én City Ranger 2250 og en anden type redskabsbærer, som de planlægger at udskifte med en Nilfisk-Egholm.

- Der er mange fordele ved at have en ensartet maskinpark. Ved at køre med samme maskiner kan redskaberne udnyttes langt bedre. Et redskab er ikke nødvendigvis slidt, fordi basismaskinen skal udskiftes, og det betyder meget for budgetlægningen, hvis redskaberne kan skiftes i en anden rytme end maskinerne.

- Samtidig giver en ensartet maskinpark mulighed for at arbejde sammen på helt andre måder end tidligere. Eksempelvis har vi lige klippet hække. Der gik vi sammen med de andre afdelinger i Gruppe Vest, så nogle klippede hæk med City Rangere, én samlede afklippet op med en løvsuger/græsopsamler, og én rensede helt op med en feje/sugemaskine. Det betød, at der ikke på noget tidspunkt blev brugt manuel kost, greb eller trillebør. Alt blev klaret med maskinerne, fortæller Klaus Olesen og Thomas Madsen.​

 

 

Undervurderet maskine 
De to råder over en City Ranger 2250, der er ca. to år og har kørt 476 timer.

- Vi bruger den til alt, og har de fleste redskaber selv, men vi øver os på at samarbejde afdelingerne imellem. Det har der ikke være tradition for, så det kræver noget tilvænning.


- Når vi samarbejder om maskinerne er der også større mulighed for, at de bliver brugt meget og dermed får kørt nogle timer. Tidligere var det primært budgetterne der afgjorde, hvornår maskiner skulle udskiftes, så det skete nogle gange, uden at en maskine havde kørt særligt mange timer. Nu er vi nået frem til i højere grad at udskifte efter behov.


- Vi arbejder for, at alle afdelingerne går over til Nilfisk-Egholm. Nogle af vore kolleger har den opfattelse, at City Ranger 2250 er ret lille. Det er den sådan set også. Den er utroligt snild at komme rundt med på gange og stier, og vi kan sagtens feje med den rundt om cykelstativer og lignende. Faktisk er det kun de 10 trappetrin op til hver blok, som vi fejer med håndkraft. Alt andet klares med maskinen. Samtidig bliver den ofte under-vurderet. Den er stærk rent motormæssigt og funktionsmæssigt, og den er ganske velegnet også til store arealer, siger Thomas Madsen, som er en voksen mand, der alligevel har god plads i kabinen. 


- Jeg sidder behageligt og har god plads, og vi kører altså til, når vi klipper græs. Vi klipper nogle gange græs fem-seks timer i træk, og det er ganske behageligt, uanset hvordan vejret er. Hvis det er varmt, er det bare med at få aircondition på, og der er et rigtigt godt udsyn fra kabinen, siger han.

 

 
Genialt redskabsskifte
Ejendomsfunktionerne fra Sønderager har demonstreret løvsuger/græsopsamler for ejendomsfunktionærerne i flere af de andre afdelinger, og nu er nogle af dem i gang med at indkøbe. Det er endnu et eksempel på synergien ved at have så mange ens basismaskiner. 

 
- Det helt afgørende for at købe Nilfisk-Egholm er det mega geniale redskabsskifte. Man skal ikke knokle med oliekoblinger, der sidder fast eller bolte, der er blevet skæve. Det tager højest to minutter, så er der skiftet redskab, og man kan gøre det alene uden at løfte på noget, siger Klaus Olesen.

Kvalitet og god service
- Det betyder også noget, at det er en dansk produceret maskine. Det borger for kvalitet, og så er der hele historien bag Egholm. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne. At den er dansk produceret betyder også, at vi er tæt på fabrikken, hvis der opstår problemer.

- Der er forhandleren naturligvis også en vigtig samarbejdspartner og konsulent. Vi bruger Herning Skov, Have & Park, og der har vi et rigtigt godt samarbejde. De er hurtige til at rykke ud, når vi ringer med noget, der haster. Vi er meget afhængige af hver enkelt maskine, og især når der falder sne, så er det vigtigt, at vi har maskinerne kørende, siger Klaus Olesen, som endnu ikke har oplevet så meget sne, at City Rangeren ikke har kunnet klare det med en kombination af sneplov og kost.

 
 
- En anden fordel ved at have mange Nilfisk-Egholm maskiner er, at vi efterhånden kan have slid- og reservedele liggende. Vi har eget værksted og laver de mindre reparationer selv, og så er det praktisk at have eksempelvis koste, pakninger, knive og andre dele liggende på lager, siger Klaus Olesen.
 
Fællesbo
Fællesbo er en almen boligorganisation med almene boliger, bofællesskaber og andelsboliger med i alt ca. 5000 lejemål over hele Herning Kommune fordelt på familie-, studie- og seniorboliger. Boligerne er primært etagebyggeri, men Fællesbo kan også tilbyde rækkehuse og mindre parcelhuse.​
​​​​​​​​​​

Læs mere om City Ranger 2250

Læs mere

Kontakt os og hør nærmere